Om DSS

… og her kommer vi!

Vi er ca. 500 spejdere i alderen 6 år og opefter, der har lyst til at virkeliggøre Baden Powells ideer på dansk manér.

For os er spejderliv friluftsliv. Vi færdes i naturen, træner spejderfærdigheder: morse, knob, pionering, handycraft og woodcraft. For os er friluftsliv også at værne naturen og i fællesskab dygtiggøre os til aktive og bevidste samfundsborgere. I kan kende os på de blå uniformer og de gule tørklæder – de slesvigske farver. Både drenge og piger er organiserede i flokke, troppe og klaner lige som i Danmark.

Ture og lejre er højdepunkter i vores spejderhverdag. Hvert 4. år arrangerer korpset en jamborette på Tydal. I større internationale lejre er vi sammen med de store spejderkorps i Danmark.

Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS) er internationalt anerkendt. De internationale kontakter foregår gennem fællesrådene i Danmark.

Korpset omfatter: flokke (Ulve), troppe (Spejdere), senior- og roverklaner og et orkester.

Inden for Dansk Spejderkorps Sydslesvig er der spejderarbejde i byer i hele Sydslesvig.

Hvilke aldersgrupper findes der i DSS?

Ulve (06-11 år)

Spejdere (12-16 år)

Seniorspejdere (16 og opefter)

Ledere (18 år og opefter)

Korpset har altid brug for ledere, der har lyst til at gå ind i spejderarbejdet sammen med børn og unge, og samtidig blive del af et stærkt fællesskab. Hvis du har lyst til at gøre noget meningsfuldt med din fritid og være leder, bedes du henvende dig til os ved at bruge kontakt formularen. Du kan læse mere her.

Her er der spejdergrupper i Sydslesvig

Hvad er Sydslesvig?

Historie.
Sønderjylland eller Slesvig, som det også kaldes, er landet mellem Ejderen i syd og Kongeåen i nord, hvor sprog og kultur oprindeligt var ligeså dansk som i enhver anden del af Danmark.
I første halvdel af 1800-tallet var der opstået en strid om, hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk. Sprogligt set var området blandet mellem tysk, dansk og frisisk. Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Holsten, Lauenburg og det helt danske hertugdømme Slesvig til Preussen og Østrig. I 1920 blev der afholdt folkeafstemning i tre valgkredse, for folket skulle selv bestemme deres tilhørighed:
Nordslesvig kom til Danmark (Genforeningen)
mens Sydslesvig forblev under tysk styre.

Sydslesvig i dag.
Navnet Sydslesvig står ikke på noget offcielt verdenskort, men betegner det område mellem grænsen og Ejderen. Man regner med omtrent 50.000 mennesker tilhører det danske mindretal. Dette er ca. 10 % af den samlede befolkning i landsdelen. Det danske mindretals medlemmer opfatter sig selv som danske sydslesvigere, tyske (og danske) statsborgere med dansk identitet og fast forankrede i regionen. Den regionale bevidsthed kommer bl.a. til udtryk ved, at en del af medlemmerne til dagligt ikke kun taler dansk, men også sønderjysk, tysk hhv. plattysk.
Mindretallet har egne skoler, børnehaver, fritidshjem, en højskole, et aktivitetshus og fem biblioteker. Desuden findes Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste og dagbladet Flensborg Avis. Den største forening er Sydslesvigsk Forening med ca. 14.000 medlemmer. Politisk bliver det danske mindretal repræsenteret af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV eller SSW). De danske idræts- og ungdomsforeninger samles i paraplyorganisationen SdU (Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger), som korpset også er en del af.