Arrangementer

Jubi Jamborette

I 2019 fejrer vi 100 år jubilæum i Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Kom og fejr’ med os til Jubi Jambo i uge 27, 2019.

Læs mere om lejren på www.jamborette.de

Sov Ude

Sov Ude er et initiativ fra de danske spejdere i Sydslesvig og hele Danmark, der sætter fokus på de små og store oplevelser, som friluftslivet, naturen og mørket tilbyder.

Formålet er at få mange flere med ud i det fri uanset om man er spejder eller ej. Alle kan være med, uanset om man er garvet spejder eller bare drømmer om at falde i søvn under stjernerne og vågne op til fuglesang.

Læs mere på sovude.spejder.de

Vinderpatruljen fra sidste Korpsturnering. Trofæet ses i sjakkets hænder.

Korpsturneringen

Korpsturneringen er korpset dyst om hvem der er den bedste patrulje. Det er et klassisk spejderløb, hvor i som patrulje tager afsted fra post til post og løser opgaver. Du vil dyste mod spejdere fra hele Sydslesvig og hvem ved, måske er din klassekammerat i modstanderpatruljen. Til sidst kåres der en vinder der får æren af at få vandretrofæet i et år og en plade på den.

Løvebrølet

Løvebrølet er en dyst for rovere og voksne spejdere. For at vinde den eftertragtede Løve må I gennemgå flere prøvelser i klassiske spejderfærdigheder, mens i vandrer gennem Sydslesvigs kolde vinterlandskab (25-30km). Man skal mindst være fyldt 16 år og deltage i sjak på max. tre personer.

Læs mere på www.loevebroelet.de

Korpsets Trop Tur

Korpsets Trop Tur er en tur hvor alle korpsets tropspejdere er inviteret til en hyggelig tur sammen med spejdere fra de andre grupper. Så der er mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af hele Sydslesvig. Turen holdes typisk på Tydal og får lige en ekstra skrue. Måske i skal bygge en udendørs bio med popcornmaskine? Eller katapulter til at sænke piraternes skibe? Hvem ved… Det eneste vi ved er at det bliver en fantastisk tur.