Om spejderhjælpens Aktivitetsmateriale

TEMA: RWANDA, RETTIGHEDER OG HANDICAP
Vi  vil  fra  spejderhjælpens  side  gøre  opmærksom  på,  at  der  nu  er  åbent  forbestilling  af  aktivitetsmateriale  til  spejderhjælpsugen i uge 38. Aktivitetsmaterialet  kan  bestilles  på  spejderhjælpens  hjemmeside, og samtidig
Bestilles  mærket  og  arbejdskortet.  Vi  glæder  os  rigtig  meget  tilspejderhjælpsugen,  og  vi  er spændte   på,   hvordan   ugen   bliver   i   andet   år   af   vores partnerskabsprojekt. 
Materialet I kan bestille er det samme lækre materiale som sidste år. Men i år kan vi også lancerer noget helt NYT! Vores  nye spejderhjælpsmærke - nu med årstal. Designet er således at spejderne kan sætte dem ovenpå hinanden, og år efter år samle på mærket og få en flot  lang  række  af  spejderhjælpsmærker.  Det  er  en  oplagt  mulighed,  for  spejdere,  der  har lyst  til  at  blære sig med seje mærker på uniformen og samtidig hjælpe andre. Nedenfor kan du finde en beskrivelse af Spejderhjælpens projekt i Rwanda, som løber 2016- 2018 Informationerne  kan  bruges  til  at  fortælle  om  projektet  og  spejderhjælpen,  og  de kan  bruges  i forbindelse med aktivitetsmateriale. SPEJDERHJÆLPEN Spejderhjælpen arbejder  for  at  skabe  bedre  vilkår  for  børn  og  unge  i  verden.  Spejderhjælpens  grundlæggende  princip  er ’Duty  to  others’ Gennem  oplysning  i  Danmark inspirerer  vi  spejdere  til  at  arbejde  med, hvordan  man  kan gøre  en  forskel  for  at  skabe  lige muligheder  for  børn  og  unge  i eget lokalsamfund  såvel som i verden. Hvert år indtjener spejderne i Danmark cirka 400.000 kr. som går ubeskåret til årets projekt.
UDDANNELSE FOR ALLE.
Alle børn har ret til at gå i skole, og på verdensplan er det lykkedes at få 90 % af alle børn i skole. Børn med handicap udgør en meget stor del af de 10 %, der aldrig kommer i skole. Det ønsker Spejderhjælpen at sætte fokus på.De penge, spejderne indtjener i 2016-18 går til at hjælpe flere børn med handicap i Rwanda til at  komme  i  skole.  Spejderhjælpen  har  indgået  et  samarbejde  med  Danske  Handicaporganisationer  om  et projekt i Rwanda.
Projektet hedder ’Uddannelse for alle’  og støtter seks skoler, som vil integrere flere børn med  handicap og sikre deres læring og sociale fællesskaber. Der er behov for en anderledes indsats fra såvel  lærere  og  forældre  samt  de  øvrige  børn  og  for  at  gøre  skolen  mere tilgængelig  for  flere  børn  med  et handicap.
Årets aktivitetsmateriale har fokus på at være barn eller ung med et handicap i Danmark og Rwanda. Vi vil fortælle om, hvordan man som spejder eller leder kan skabe bedre inklusion, så alle kan være med på egne præmisser.  
Det  handler  om  at  bruge  de  rummelige  værdier  i  spejderbevægelsen  til  at  skabe  åbenhed  og afmystificere,  hvad  det  betyder  at  have  et  handicap.  Ved  at  fokusere  på  hvilke  ressourcer  den  enkelte spejder  har,  frem  for  at  stirre  sig  blind  på  handicappet,  bliver  det  muligt at  skabe  plads  til  alle,  uden  det  bliver ’synd’ for nogen.
Vi håber, I har lyst til at give spejderne mulighed for at bidrage til projektet ved at afholde spejdermøde(r) i jeres gruppe samt være med til at gøre en konkret forskel for rwandiske børn med handicap ved at indtjene penge til projektet.
Har I spørgsmål til Spejderhjælpen, projektet og/eller selve aktivitetsmaterialet, er I meget velkomne til at kontakte Spejderhjælpens bestyrelse på info@spejderhjaelpen.dk
 
Læs mere om Spejderhjælpen og download aktivitetshæftet på www.spejderhjaelpen.dk