Hvad forventes der af mig som spejderforældre?

Som leder vil vi meget gerne hilse på dig som forælder – det er vigtigt for os at vide hvem du er, men det er også vigtigt for os, at du kender os. Derfor er du meget velkommen til en gang imellem at stikke hovedet ind og hilse på i forbindelse med spejdermøderne.

En af dine fornemmeste opgaver som spejderforælder er at følge med i de informationer og uge- programmer, som dit barn får med hjem, og sende barnet af sted godt klædt på til de enkelte aktiviteter.

Derudover kan du bidrage aktivt til, at dit barn får en sjov, spændende og aktiv tid som spejder, hvis du har lyst. Blandt andet kan du give de frivillige ledere en hjælpende hånd i forbindelse med arrangementer, kagebagning, kørsel til og fra ture eller med de aktiviteter og projekter, som skaffer penge til kredsen. Du kan desuden deltage i forældremøder/-aftener.

Der er også mulighed for, at du som forælder får en plads i gruppebestyrelsen og herved faår endnu større indflydelse på det spejderarbejde, som dit barn er en del af.

Som forælder er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til lederne i gruppen, hvis du har spørgsmål.